Forberedelser til ny båderampe

26. marts 2024 07:13 , af Kaj Nykjær Jensen

Efter mange forhalinger og ture rundt i manegen, siden vi i 2018 fremsendte vores projektforslag til LTK, fik vi i efteråret 2023 omsider lov til at etablere en ny båderampe — for egen regning. I de seneste dage har Ole, Jens og Kaj undersøgt, hvad der gemmer sig under de eksisterende konstruktioner. Næste skridt er at få færdiggjort et projekt, der passer til det observerede, og på det grundlag få et bindende tilbud fra en eller to entreprenører. Vi har som bekendt en bevilling på 100.000 kr. fra Friluftsrådet, og derudover har John lagt lidt tll side i sparegrisen. Hvis økonomien holder, forventes det, at vores ny rampe etableres i nov.-dec. 2024.