LR nu med i Sved På Panden (SPP)

1. juni 2024 07:42 , af Laila Hyldedahl Kjærgaard

Onsdag d. 22. maj blev LR også repræsenteret ved "Sved-På-Panden" (SPP) kaproningen i Københavns Havn. De 3 friske medlemmer; Marie, Kaj og en af vores nyeste medlemmer, Villads, trak ærmerne godt op og gav den fuld gas på den 10 km. strækning med skift hver 6. minut. De klarede det rigtig flot og det bedste af det hele er, at de alle syntes, at det var super sjovt. Der er ialt 8 kaproninger hen over sæsonen (så der bliver lidt veklen mellem hvem der vil ro båden). Næste gang er d. 3. juni i Hellerup i tidsrummet 17.15 - 20.00 - hvis nogen skulle få lyst til at se løbet og heppe på LR. 

SPP er en uformel konkurrence for 2- og 4-årers inriggere og 4x coastalbåde. De 8 runder fordeles med 4 i Sydhavnen og 4 i Hellerup. Inriggerne ror 10 km, mens coastalholdene skal ro 6 km. Det er DFfR Københavnskredsen som står for turneringen.