Hej Taarbæk (mm) styrmænd
Som I nok husker, har vi (i al fald de senere år) tilstræbt altid at ro udenom bananen ved Skovshoved Havn, fordi vi jo godt ved, at kritiske situationer hurtigt kan opstå i det meget trafikerede vandområde omkring havneindsejlingen. Vi har ind imellem gjort en undtagelse i tilfælde af hårdt vejr fra øst, men den går ikke længere:
I vedlagte ny havnereglement er det kort og godt ikke tilladt at sejle indenom bananen, når man passerer Skovshoved Havn!
Gør man det alligevel, er det en overtrædelse af gældende regler, og bliver man under en sådan manøvre på en eller anden måde involveret i en kollission eller andet uheld, vil det ansvarsmæssigt være en skærpende omstændighed. Det er altså fra nu af no go for alle LR’s Taarbæk- og langtursstyrmænd. Af lignende årsager ror vi fortsat heller aldrig ind i Skovshoved Havn, med mindre det sker i regi af Skovshoved Roklub eller i en absolut presserende nødsituation.
Husk det, og lad det gerne gå videre!
🚣🏼♀️
Kaj
PS: efter min opfattelse bør det samme iagttages ved passage af Tuborg Havns banan.